Kalkens kvinde, jeg anråber dig!

Spred dine ben og åben porten til dit menstruerende tempel

Lad mig indtrænge mellem dine kosmiske pyloner

Og bortskyld kedsomhedens støv fra mine trætte skuldre

Opløft mig til dine bjerges blødende tinder

Og lad mig svæve højt over dødelighedens rasende tyfoner

Giv mig lov til at drikke fra livets saltholdige alterblod

Døb mig i de ferske strømme fra apsishjertets sorte vener

Spid mit kød på dit skæbnespyd og hæng min sjæl til tusinderigets symfoni

O skarlagenbrændende løvinde, bad mig i skamhedens ildkilde