I hendes tomme kolde øjne findes kun

Forråelsens klagende gråd

Et flakkende smerteblik

Vigende som nervøse bølger

En kvælende uro

Ved frygten for begivenhedens genkomst

De uophørlige maniske skrig

Dundrende gennem tomme sale

Fra en rastløs skyggekvinde

Vandrende som en lysflamme i blæst

Med moderhjertet pint af sorg

Trælbundet af fortidens lænker

Søger hun forgæves efter barnets kald

I trøstløs vildfarelse over tidens hav

Hungrende efter blodhævn

Lammer hun enhver som indtræder

Med rædselsvækkende syner

Selv den uforskyldte må bøde med sin forstand

Ved mødet med hendes frysende ånd