Fra den bundløse urmasse

Lad hendes underfulde kaos fremvælde

Og lad giftvindene skabe hende på ny

Med anråbelsen fra de mørke magere

Hvis kød er gennemblødt af hendes utugtige væsker

Således må hun genkomme, som en storm der knuser æonernes ikoner

Med en vingebasken der spreder elendighedens evangelium

En foragtelig og frygtindgydende gudinde; en nyopstanden valkyrie

Der kaster de ynkeliges skaller som bytte for ådselshunde

For hun er som en verden uden ende; ombejlet og elsket af jordens fyrster

I hendes øjne glimter skumringens mysterium

Som et mørke der fortærer de grådkvaltes himmel

Således vil hun jagte dem i inderlig vellyst

Med bloddrypende lynspyd på skrækindjagende hingste

Som en kvælende hjertetørst mod den altopslugende afgrund

Et dundrende helvedsridt der tordner over træghedens dødsmarker

Under hornmånens flammeblændende krigsbanner

Vil hun udgrave og nedsluge livmoderens slaveyngel

Og drukne dem i betændelsens svøbe

Med dæmoner som hænger diende fra hendes frugtbare vorter

Som kronvidner om nattekunstens hellige akt;

verdensvældets overgang