Selv den mand hvis sjæl er ren som sne

Den som rettidigt har bedt sine bønner

Og i fromhed fulgt troens tunge bud

Han kan forvandles til en savlende ulv

Under vintermånens jomfruelige lys

Hvor underdanighedens fernis afbrændes

Og jagtlysten opvækkes af drukkenskabens vilde rus

Mens lemlæstende klør forsøger at itu- og oprive

Hjertets tidselbegroede gravkammer

I transformationens sakramentale smerte

Som et uudslukkeligt blodskummende mareridt

Der fortoner sig i svimlende udskrig

Mod skumringens giftsydende himmel