I den stille skumringstid

Afbrudt af små plask

Og insekternes summen

Nærmer kanoen sig bræden

Et skridt ud i vandet

Kanoen trækkes op på land

 

Søvnigt lægger de sig ind i teltet

Udenfor brænder bålet langsomt ud

De ligger tæt sammen

Da søvnen overmander dem

Ånder de tungt

 

Stilhed

 

Bevægelser

Fra hjørnet af teltet

Et lille hoved rejser sig

Og glider langsomt nærmere

Op af benet i små ryk

Søger vejen mod åbningen

Opslugt af den fugtige varme og mørket

 

Han vågner med et sæt

Teltet tomt

Kun skridt i sandet

Efter dem, ned til vandet

 

Intet at se

Kun tåge

 

Da aner han en skikkelse på vandet

Et råb

Kun viskende svar

Skikkelsen synker langsomt

Forfærdet kaster han sig ud i vandet

Dykker ned efter hende

Der glider længere bort

Helt ned til søens bund

 

Der står et lille barn og kigger op

Dykkeren nærmer sig hastigt

Barnet står med en slange i hånden

Venter tålmodigt

til han er tæt nok på

Så slipper barnet slangen

Der bider sig fast i dykkerens strube

 

Stilhed

 

Pludselig slår han øjnene op

Luft

Stjernerne funkler

Hun løsner sit greb om hans hals

 

Veltilfreds

Det eregerede lem takker for livet

Udløser ham fra hans pinsler

Siddende overskrævs ser hun mod stjernerne