Serenade til død engel

Mine tusinde løfter om kærlighed

Udgrædt over hendes tavse grav

Hvert eneste forgæves og spildt

Intet kan ændre, at man stjal en engel fra mig

Rev hende bort fra min varme favn

Voldført hende fra jordlivets glæder

Men i mine drømme er hun evigt skøn

Og for hende vil jeg synge med de døde

Som en digter der hvisker serenader til den kolde vin

Aldrig vil hendes navn svinde bort fra mine læber

Min grædende engel, du som er tabt for evigt

Ingen himmelske magt kan vaske bort min smerte

Ved mindet om dit sartblomstrende ansigt

Og dine lysende blå øjne

Der betog mit blik med berusende kraft

Og kunne jeg ved trolddom vælge

Da ville jeg langt hellere selv være død

End at miste en som dig igen

For et liv uden dig er kun lidelse