Fra trætoppene svajer gespenstlige dekorationer

Udhængte som livløse kludedukker på jernkroge

Med fastfrosne øjenæbler, stirrende tomt mod verden

Som vamle sukkerbundter der langsomt nedbrydes og opløses

I en fosfatsmeltende horisont af syre og håbløshed

En af despotiet evigt uberørt kunst