Jernets fordrivelse

Til gutturale besværgelser løfter jeg min stav

Så dens stød må tale flammernes sprog

I mine øjne gløder lidenskabens sange

Mens jeg under dybe knæfald ihukommer min ed;

Åndens fuldstændiggjorte krig imod elendighedens yngel

Gråhedens tidsalder er kommet! Dette er den nye mellemalder, kaldet jernets æon

Men ved min skæbnefakkel skal verdenshavet spredes og oplyses

Og dunkelheden fordrives, så stjernelyset atter må falde på den bevingede globe

Derefter og først derefter vil livet være ubundet af askens sold