Hellige er dine forbrydere, hvis de har bragt dig glæde

Lad dem være som barbariske orkideer; livssprøjtende og vilde

Bær dem i dit hjerte som kongelige ornamenter

Og lad dem lyse som krystaller på din hals

Eller rødmende rubiner mellem dine bryster

Men skjul dem ikke fra dagens syge fauna

For du gjorde kun ret, da du lod ånden lyne mod dårskabens mørke

Og afskar din stolte sjæl fra hobens sterile lænker

Som en uslukkelig fakkel i kødets narcissistiske haller

Som et osende bål, askende med afgrundens tarme

Som en bandlysning af bleghedens døde refleksioner

Som sværtende pletter af erotiske skrig

Som dånende pinsler, vers og forbandelser

Thi løgnens fader er sandhedernes herre

Slangeportenes menstruerende åbning

Frihedens potens og ekstasens munding