Løft dig, o libidiøse væsen

Fra din slummer i djævelskabens svøbe

Opstig fra grunden og kvæl lysets perler

Lad de spirende æoner blive din føde

Som jordens kaos er din edder

Giften fra evighedens sorte hav

En galskabens sky udblæst over høje tinder

Som et stormkor af luciferiansk ild

Således skal  messedragter hænges og katedraler omstyrtes

Mens der fra prædikestole skriges i angst

Over Babelstårnets sodomiserende kraft