Hør mine ord for trætheden og leden er mig overvældende

Fratag mig blodets tomme trøst i denne onde stund

Hvor rastløsheden smerter min ånd og gråden stikker mit øje

Mærk dig, at mit hjerte er slidt i stykker

Af sorgens, hadets og længslens uforløste vrede

Alt føles som en evighed spildt i livets teater

Og nu venter kun dødens blomsterbad; aftensolens forsvinden

I horisontens afbrændte himmel skuer jeg min ende

Mørkets fremvælde, et lyksaligt moment