Mater noir

O fuldstændiggjorte kvinde, rendyrket rovdyr!

I dig dvæler instinktets vildskab

Mørke skøge, bæstets betvinger

Min perleblege Persephone, opstig fra Hades dyb

Kom og bryd uværdighedens møgbeskidte segl

For ingen klerk skal forpeste min vej

Fugt da min tunge med dine bitre væsker

Og indfør mig i din ondskab, som kun de få kan kende

Du er dødskoret i mine drømme og tårerne på mine kinder

Ekstasen i mine svimlende skrig

Altoversvømmende Binah, os kan ingen adskille

Sammen kan vi udrydde dem alle, hver og en

Om du vil, sønderdrive dem i blinde og hejse dem på jernpæle

Hvis blot du vil! Befal og jeg skal tjene!

Vores enhed er en og evig, min syndige Eva

Skænk mig dit mørke hjerte og indsmelt min sjæl i dine ildfulde øjne

Lad mig så bærmens sædekorn  i dit inderste indre

Min englemagerske, løs dit kød for mig og sluk min tørst

Efterlad mine fjender livsløse og nedbrudte

Bring mig til en verden af renhed og stedsekold vinter

Kom til mig som den sorte Madonna!

Og skænk mig indsigt i dine okkulte mysterier

Kom til mig som den gamle Tiamat!

Og vederkvæg mig med fugten fra den syvende stjerne

Kom til mig som den skrigende Lilith!

Og bring verden til ende for en ny kan opstå

Kom til mig som den blødende Akasha!

Og skænk mig evighed i dødens tempel

OAI Mater noir! OAI Mater noir!

Åben din favn og lad legionerne fremvælde

Ved dine mægtige børns anstrengelser skal himmelporten falde

Vær som den lystfulde jomfru, hengivet til hor

Og indsvøb mig i dine besmittende synder

Må hunulvens sekret være min sakrale nektarkilde

Betræd, betramp, opæd og opslug min famlende ånd

Fra dit kraniehøje tronesæde i rædslernes livmoder