Hiin enkelte valmue

Når den krystalklare nat gennemskæres af sølvmånens tynde stråler

Fremkommer de små glimtende støvfnug

Et enfoldigt skue er deres formålsløse vrimlen

Under den frosne himmels glemte stjernebilleder

Som en sidste koksfarvet silhuet af erindringen

Om sommerfuglens tabte drømmedans

En nådig renvaskning af det uplettede perlemor

Forvandlet til en skønsom nektar for den lystige mælkehvide spire

Der hersker som barnekonge i helvedsblomstens skarlagenrøde moderkrone

Oprindelsesstedet for infernalske indsigter i den uafvendelige hybrisskyldige skæbne

Som hiin enkelte evigt tørstende valmue må bøde til sin død