Narren er ligesom  Magusen et barn af Baronensaand. Skikkelsen blomstrer så undseeligt ud af baronenstentakler, at andre ikke frygter dens tilstedeværelse. Narren stræber ikke efter højderne, for at konkurrere om lyset. Den stræber ikke efter at overstråle de andres blomstring, da de andres stræben efter lyset er kilden til al dens morskab. Og uden morskab visner Narren. Narren blomstrer tilbageholdent, for at skjule hvad der er kilden til dens eksistens, nemlig Magusens ikke-blomstring, som den til forskel fra de andre ikke har glemt.

Narren begår sig både i det underjoridske som  i det overjordiske rige. Figuren er en ubesværet rejsende mellem forskellige verdener, båret frem af en naiv latter, forundret over verdens mysterier. Nogle gange sjov med vilje, og andre gange helt ufrivillig, er morskab denne types fornemste karaktertræk. Narren omgås Magusen ubundet, men glemmer aldrig hvilken dybde Magusens trolddom giver latteren. Narren findes i mange skikkelser. Hver skikkelse, næres af den kraft Baronen stiller til rådighed for den enkelte, for derved at skabe tilværelsen påny.

Moonchild