Verdensbrand

Fra flammerne udgik et dragebæst

Med ti diadembesatte horn

På syv bespottelige hoveder

Alle disse er hans og flere endnu

Hans vilje skal verdens fyrster føje

Og menneskene bøje sig i taksigelse

For livets kode som er hans gave;

Lynende intelligens, uophørlig krig og endeløs skønhed

Skabelsens kunst og undergangens symfoni

Den altfortærende verdensbrand